This is page 312 of the supplement to An Anglo-Saxon Dictionary by T. Northcote Toller (1921)

This online edition was created by the Germanic Lexicon Project.

Click here to go to the main page about Bosworth/Toller. (You can download the entire dictionary from that page.)
Click here to volunteer to correct a page of this dictionary.
Click here to search the dictionary.

This page was generated on 30 Mar 2019. The individual pages are regenerated once a week to reflect the previous week's worth of corrections, which are performed and uploaded by volunteers.

The copyright on this dictionary is expired. You are welcome to copy the data below, post it on other web sites, create derived works, or use the data in any other way you please. As a courtesy, please credit the Germanic Lexicon Project.

312 GE-DÉFE -- GE-DIHTAN

viis ejus, Ps. Th. 127, 1. Dyde gedéfe mægen Dryhtnes swýðre dextera Domini fecit virtutem, 117, 36. Míne gedéfe word verba mea, 140, 8 : 145, 6. v. læ-acute;r-(?). un-gedéfe.

ge-défe(?), es; n. : ge-défu (?); f. What is seemly; seemliness, Gn. Ex. 189. [v. list.] Cf. ge-dafen; n.

ge-défedlic. See next word.

ge-défelic Add :-- Swýðe gedéfelice eldo. Gr. D. 95, 1. Mid gedéfelicre (-défedlicre, v.l.) árwyrðnesse dignae ueneraíionis gratia, Bd. 4, 30 ; Sch. 534, 5. v. ge-dafenlic.

ge-défelíce. Add :-- Hé his bisceophád gedéfelíce for Gode geheóld. Bl. H. 219, 31. Hú mæg ic ðé ána gedéfelíce deáð þénunga gegearwian ?, Nap. 16, 35. v. un-gedéfelíce.

ge-défnes. Add :-- Læ-acute;t mé mid gedéfnysse míne dagas geendian, Angl. xii. 499, 7.

ge-déglic. v. ge-díglic: ge-dela. v. ge-dæ-acute;le.

ge-delf. Add: (1) digging, act of digging :-- Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. 'Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormæ-acute;te wyllspring, Hml. Th. i. 562, 14, v. marmstán-, ymb-gedelf. (2) an excavation, a ditch, quarry, hole, v. leád-, stán-gedelf.

ge-delfan. Add: (1) intrans. To dig :-- Hé gedalf in eorðo fodit in terra, Mt. L. 25, 18. Þá hé hæfde gedolfen twéntig fóta on ðæ-acute;re eorðan, H. R. 13, 14. (2) trans. To dig a hole :-- In ðæ-acute;m gedolfene byrgenne his stóue in defossum sepulturae suae locum, Jn. p. 2, I. [Þenne he haueð ene put idoluen þonne ualleð he þermne. O. E. Hml. i. 49, 28.]

ge-déman. Dele second passage, and add: I. to judge. (1) absolute :-- Gié æfter líchoma gedoemas (iudicatis) . . . Ðæ-acute;h ic gedoemo (iudico), dóm mín sóð is. Jn. L. 8, 15, 16. Nellað gié gedoema, Lk. L. 6, 37. (2) to judge a person, (a) with dat. (or uncertain) :-- Swá hé gedémð ús swá wé hér démað þám þe wé on eorðan dóm ofer ágan, Ll. Th. ii. 314, 13. Se déma se þe óðrum on wóh gedéme, i. 266, 15. (b) with acc. :-- Hé gedoemeð hine ille iudicabit eum, Jn. L. R. 12, 48. Þte UNCERTAIN [hé] gedoemde middangeard, 3, 17. Gidoema cuico and deádo judicare uiuos et mortuos, Rtl. 120, 37. Gif ðá twelf mæ-acute;gða ána beóð gedémede æt ðám micelum dóme, Hml. Th. i. 396, 3. (3) where the matter of judgement is given :-- Hwæt from iów solfum ne gidoemað ðætte sóðfæst is ?, Lk. R. L. 12, 57. Gidoem þte sóð is. Rtl. 102, 17. (33) with cognate accusative :-- Of þissum ánum dóme mon mæg geþencean þ-bar; hé æ-acute;ghwylcne dóm on riht gedémeð, Ll. Th. i. 56, 30. Sóðfæstne dóm gedoemað. Jn. R. L. 7, 24. Him ne bið nán dóm gedémed, Hml. Th. i. 396, 19 : Dan. 655. Mid þý ic geseó mínne dóm gedémedne beón cum uiderim indicium meum iam esse completum, Bd. 5, 14; Sch. 646, 3. (4) to adjudge reward, punishment, & c. , assign :-- God þám náne mildheortnesse ne gedémde þe hine oferhogodon, ne Críst þám náne ne gedémde þe hyne sealde tó deáðe, Ll. Th. i. 58, 10-12. León hwelpas sécað þæt him græ-acute;digum æ-acute;t God gedéme, Ps. Th. 103, 20. (5) to settle, decide, decree :-- Wibersacana [dofunga] wiþsacan [fædera] laga áwritenum gesettnessum gedémdan apocrifarum deliramenta abdicare patrum scita scriptis decretalibus sancxerunt, An. Ox. 1967. Þonne wæs gedémed þæt hí ealle sceolden singan cum esset decretum ut omnes cantare deberent, Bd. 4, 24; Sch. 482, 16. Leng feorg gehealdan þonne him gedémed wæs, Gú. 1032. I a. of unfavourable judgement, to condemn, censure :-- Gedémað and tæ-acute;lað obtuperabitis (l. (?) vihiperabitis. Cf. tæ-acute;ldon uituperatierunt, Mk. 7, 2), Wrt. Voc. ii. 63, 63. Gif him man gedéme, gilde twifcaldon. Ex. 22, 9. Wíf from fordoemendum gedoemede mulierem accusatoribus condemnatam, Jn. p. 5, 9. I b. to execute judgement on a person, carry out a sentence :-- Þe þé míne éhtend for mé ealle gedéme quando facies de persequentibus me judicium f, Ps. Th. 118, 84. II. to deem, suppose :-- Nelleð gé gedoema forðon ic cuóm tó sendenne sibbe nolite arbitrari quia uenerim mittere pacem. Mt. L. 10, 34. Gedoemendo wéron þ-bar; . . . arbitrati sunt quod . . . , 20, 10.

ge-deóful-geld. Dele.

ge-deón j p. de To suck :-- Ðá breósto ðá ðú gediides ubera quae suxisti, Lk. L. ii. 27. v. deón.

ge-deópian; p. ode To become deep :-- Gideápadon niólnisso preruperunt abyssi, Rtl. 81, 24. [Cf. þe die wes idoluen and ideoped, Laym. 15473. Goth. ga-diupjan to dig deep.] v. deópian.

ge-deorf. (1) labour, toil, work :-- Gif gedeorf (labor) oðþe sumer-hæ-acute;te hwylces eácan (an increase of food) behófige, R. Ben. 64, 17. Of folclicum gedeorfe ex plebeio labore, 138, 22. On sceortum gedeorfe labore breui, Wülck. Gl. 256, 27. Woldon hremmas hine bereáfian æt his gedeorfum . . . Ðá hremmas flugon . . . , and se hálga his geswinces breác, Hml. Th. ii. 144, 13-20. (2) trouble, laborious effort, difficulty :-- 'Micel gedeorf bið mé þæt ic míne feónd lufige.' Ne wiðcweðe wé þæt hit micel gedeorf ne sý; ac gif hit is hefigtýme . . . , Hml. Th. i. 56, 1-4. Þæt hý þe glædlícor bútan gedeorfe and miclum geswince heora gebróðrum ðénien ut sine murmuratione et graui labore seruiant fratribus suis, R. Ben. 59, 15. Epactas . . . bútan gedeorfe wé magon gecýðan heora úpspring, Lch. iii. 282, 3. (3) trouble, tribulation, affliction :-- On gedeorfe in tribulatione, Ps. L. 4, 2. Gedeorf mín laborem meum, 24, 18. Gedeorfu heortan mínre tribulationes cordis mei, Ps. Rdr. 24, 17.

ge-deorfan. Substitute: I. to labour, do hard work :-- Oxanhyrde, hwæt wyrcst þú ? Eálá, hláford mín, micel ic gedeorfe (laboro), Coll. M. 20, 25. II. to perish, be destroyed, be wrecked (lit. or fig.), (a) of a person :-- Gedurfan naufragauerunt (duae faeminae a fide), Wrt. Voc. ii. 85, 60: 60, 68. Ðá hí oninnan þæ-acute;m sæ-acute;færelde wæ-acute;ron, þá gedu[r]fon (a letter is erased before the f) hí ealle and ádruncen obruta est et interfecta universa Aegypti multitude, Ors. 7; S. 38, 33. Heora scipa gedearf (r erased; gedraf, v.l.) cc and xxx Romana classis infando nanfragio eversa est; nom de trecentis navibus ducentae et viginti perierunt, 4, 6; S. 176, 19. Hiora scipa gedurfon L and C centunt quinquaginta naves onerarias perdiderunt, 28. [Ha beon þurh me idoruen, Marh. 16, He was idoruen in alle his oðre wittes, A. R. 106. Þu bodest cwalm of orve oþer þat londfolc wurþ idorve, O. and N. 1158.] v. ge-dirfan.

gedeorf-leás. Substitute: Without trouble, prosperous :-- Gedeorf-leásum prospero, Germ. 402, 59.

ge-deorfsum grievous. Add :-- Ðis wæs swíðe gedyrfsum geár hér on lande þurh wæstma forwordenessa and þurh þá mænigfealde gyld, Chr. 1105; P. 240, 4.

ge-deredness, e; f. Injury, hurt :-- Wið gehwylce gederednyssa, Lch. i. 322, I.

ge-derian. Add: (1) absolute :-- Hé gelæ-acute;rð þæt hé swicollíce híwige . . ., and under þám leáslican híwe swídost gederige, Wlfst. 53, 27. Gederod lessus, Wülck. Gl. 257, 27. Ðám gederedum lesis, Wrt. Voc. ii. 53, 31. (2) with dat. :-- Sé ðe heom gederige mid worde oððe weorce, Ll. Th. ii. 240, 6. Gif hit gewierðe þ-bar; man gehádedum oþþe ælþeódigum gederode (-ede, v.l.), i. 192, 18. Nán mon ne mæg þám gesceádwísan móde gederian, Bt. 16, 2; F. 52, 17. v. un-gedered.

ge-déþan. v. ge-díþan.

ge-dícan to make a dic :-- On ðá díc ðe hé gedícte, C. D. iii. 367, 6.

ge-dífan; pp. ed To plunge, immerse :-- Rammes wul on wætere gedýfed and æfter þám on ele, Lch. i. 356, 12. v. dífan.

ge-dígan. Add: I. to escape danger, (i) used absolutely :-- Seó wiht (a steer), gif hió gedýgeð, dúna briceð, gif hé tóbirsteð, bindeð cwice cf. the Latin riddle: Si vixero, rumpere colles incipiam, vivos moriens aut alligo multos, Prehn, p. 212), Ra. 39, 6. (2) with acc. (a) to come successfully out of conflict :-- On swá hwylcum gefeohte swá ðú bist [ðú bist] sigefæst, and þú þ-bar; gedigest, gif þú ðone fót mid þé hafast, Lch. i. 328, 7. (b) to escape from danger, harm, & c. :-- Feá þæt gedýgað þára þe geræcað rynegiestes wæ-acute;pen, Rä. 4, 57. Ic þæt unsófte ealdre gedígde, B. 1655. Gefeónde þ-bar; hé þone deáð gedígde (evaserit), Gr. D. 203, 14. Se bróþer gedígde þ-bar; wíte frater evasit supplicium, 346, 6. Hé geortrýwde hweþer hé mihte gedígean (évadere) swá myccle frécnesse þára ýþa, 34. Þú þæs déman scealt yrre gedýgan, Jul. 257. (b α) of things :-- Næ-acute;nig móste heora hrórra hrím æpla gedígean occidit moros eorum in pruina, Ps. Th. 77, 47. (c) to escape from an enemy :-- Þone feónd, þám hé wæs geseald, hé þone ná ne gedýgde eum hostem, cui traditus fuerat, non evasit, Gr. D. 327, 18. (d) to recover from illness:

-- Bútan þá áne þe hý þá slitnesse gedígean mægen iis tantummodo exceptis, quae a tali laceratione convalescere possint, Ll. Th. ii. 166, 25. II. to benefit, profit, v. dígan :-- Gyf hyt hwá gedó, ne gedíge hit him náfre, Lch. i. 384, II.

ge-díglan, -díglian. Take here ge-diéglan, -díhligean in Dict. , and add: I. to hide, conceal :-- Hé hit gediégleð (abscondit), Past. 451, 16. Ðá ðe oninnan him gedíglað and gehýdað (occultant) ðá godcundan láre, 379, 4. Wíf his gedégelde (occultabat) hiá, Lk. L. l, 24. Bið gedégled contexilar, Mt. p. 9, 10. II. to lie hid :-- Ne gedégelde non latuit, Lk. L. 8, 47. v. díglan.

ge-díglic; adj. Hidden, secret :-- Ofgestígnisse g[e]déglice descensionis occultae, Mt. p. 8, 4.

ge-dihtan. Add: (i) to direct, order, give direction to a person (dat.) :-- Wíse menn hit áfunden þurh þone hálgan wísdóm, swá heom

God gedihte, Lch. iii. 154, 7. Án scyp þe Godd sylf gedihte Nóe to wyrcaune, Wlfst. 10, 10. (l a) with acc. of direction, to give a direction :-- Hé gedihte þisne cwyde . . . 'Nimað þisne scyldigan . . . ' Þá tugon hí þone hálgan wer, swá hé him gediht hæfde, Hml. S. 14, 151-159. (2) to direct what is to be written or spoken, dictate a letter, speech, & c. :-- Seó ealde gesetnys ðe hé þurh Móysen gedihte, Hml. Th. ii. 56, 16. Þæt gewrit áwrát Godes ængel, swá swá seó hálige þrynnys hit gedihte, Wlfst. 292, 21. Ðá áwrát se earming mid his ágenre handa, swá swá se deófol him gedihte þone pistol, Hml. S. 3, 383. (3) to appoint, ordain :-- Ymbreufæstena healde man rihte, swá swá Scs UNCERTAIN Gregorius Angelcynne hit gedihte, Wlfst. 272, 18 : Ll. Th. i. 320, 21. Dæ-acute;dbóta sind gedihte on mislice wísan, ii. 282, 3. (4) to order, manage, rule :-- Þæt heáfod gewissað þám óðrum limum, swá swí þæt mód gediht ðá geðóhtas. Hml. Th. i. 612, 14. (43) of the divine ordering :-- God is swá mihtig, þæt hé ealle ðing gediht and gefadað bútan geswince, Hml. Th. i. 470, 24 : Hml. A. 24, 15: Lch. iii. 278