This is page 178 of the supplement to An Anglo-Saxon Dictionary by T. Northcote Toller (1921)

This online edition was created by the Germanic Lexicon Project.

Click here to go to the main page about Bosworth/Toller. (You can download the entire dictionary from that page.)
Click here to volunteer to correct a page of this dictionary.
Click here to search the dictionary.

This page was generated on 30 Mar 2019. The individual pages are regenerated once a week to reflect the previous week's worth of corrections, which are performed and uploaded by volunteers.

The copyright on this dictionary is expired. You are welcome to copy the data below, post it on other web sites, create derived works, or use the data in any other way you please. As a courtesy, please credit the Germanic Lexicon Project.

178 ECGAN--ED-RECAN

fardydon þurh fýr and ðurh swyrdes egge, Chr. 448; P. 12, 38. II. an edge, verge, brink of high ground:--Of ðám slæde úp on ðá ecg; ðæt andlang ecge, C. D. iii. 438, 33. Úp on wádhám; ðonne be ecge, 406, 23, 34, 35. Of cumbes súðecge . . . ðonan súð on ecge oð ðæt niéhste slæd, 416, 21. Úp ofer feld . . . tó wuda; of wuda be ecge . . . á norð be ecge; of ecge eást, 446, 18-23. On Wilbaldes ecge; of Wilbaldes ecge, 439, 2. Á be ecge on ðá medemunga; of ðæ-acute;re mædemunge nyðær on ðone ealdan wíðig, v. 286, 31. Be ðæs hlinces niðerecge, iii. 418, 19. Ádún ofer ðá ecge ðæt hit cymð tó Crimes hylle, 389, 29. v. scír-ecg; -ecge.

ecgan; p. egede to harrow:--Egide occabat, Wrt. Voc. ii. 115, 39. Egede, 63, 33. [Piers P. eggen oþer harwen. O. H. Ger. ecken arare, aequare.] v. ecgung, egþe.

ecg-clif. Add: A cliff with an edge or brink (? v. ecg; II).

-ecge. v. feówer-, six-, twi-ecge: -ecgede. v. feówer-, fíf-, fiþer-, ge-, scearp-, twi-ecgede(-ode).

ecg-lást. [The gender is doubtful, the word occurring both m. and f. in the only passage where it is found: lást a track is m.] A sword's edge:--On ðæs Paternosters ðæ-acute;re swíðran handa is gyldenes sweordes onlícnis . . . and ðæs dryhtenlican wæ-acute;pnes seó swíðre ecglást (gender influenced by that of ecg?) hé (the true gender of -lást?) is mildra ðonne middangeardes swétnissa; and seó winstre ecglást ðæs ilcan wæpnes hé is scearpra ðonne eal middangeard, Sal. K. p. 150, 14-22.

ecglinga, eclinga; adv. Edgeling (v. N. E. D. s. v.), on the edge:--Ðonne þú handlín habban wille, þonne stríc þú mid þínre swýþran hand eclinga ofer þíne wynstran, Tech. ii. 120, 2. Ástrehtre þínre winstran handa ofsete hý eclinga mid þínre swí[þ]ran, 23. Stríc þú eclinga mid æ-acute;gðere hande ofer æ-acute;ðerne earm, 127, 19. Cf brádlinga.

ecg-plega. Add: [cf. Icel. egg-leikr battle.]: ecg-þræc. l. -þracu.

ecgung, e; f. Harrowing:--Egcgung occatio, Wrt. Voc. i. 15, 9. [O. H. Ger. egunga occatio.] v. ecgan.

ecilma. l. écilma, and see æ-acute;-celma: écilmehte. v. æ-acute;celmehte: eclinga. v. ecglinga: écndóm, Bl. H. 121, 20. l. (?) écne dóm.

éc-nes. Add: I. all time:--Næ-acute;fra from ðec wæstm accenned bið in écnisse (ék-, R.) (in sempiternum), Mt. L. 21, 19: Hml. Th. i. 58, 8. On écnesse in aeernum, Mk. 11, 14. II. eternity:--On écnesse in ealra worlda world á búton ende, Bl. H. 53, 32. In æ-acute;cnesse in aeternum, Jn. L. 4, 14.

ed-byrdan, -cenned. v. ge-edbyrdan, -edcennan.

ed-cenning, -cynning. Add:--'On ðæ-acute;re edcynninge . . .' Edcynninge hé hét þæt gemæ-acute;nelice æ-acute;rist, on ðám beóð úre líchaman geed&dash-uncertain;cynnede tó unbrosnunge, Hml. Th. i. 394, 23-27.

ed-cer. v. ed-cir: ed-cígan. v. ge-edcígan.

ed-cir[r]. Add to ed-cer:--Gewiss edcyrr (-cyr, v. l.) (certus redditus) þára beorhtra wera, Gr. D. 298, 14. Hé him ðæ-acute;re ádle edcier suíður ondræ-acute;de ðonne ðone fruman languorem plus reserpentem timeat, Past. 229, 6. Forbodenne edcyr interdictum postliminium, An. Ox. 4, 43: Hpt. Gl. 470, 21.

ed-cwic; adj. Restored to life:--Edcwicum redivivis, Angl. xiii. 400, 499.

ed-cwician. Add to ed-cucian:--Þú cwæ-acute;de þ-bar; þú hæfdest tó ácwellene anweald and tó edcucigenne, Hml. S. 34, 329. Se edcukeda seóca aeger redivivus, Gr. D. 90, 7.

ed-cwide. Add:--Eðcuide relatio, Wrt. Voc. ii. 119, 6.

eder-gong. Substitute: A going into an enclosed place (?), a taking refuge:--Þæ-acute;r (in heaven) næ-acute;fre hreów cymeð, edergong fore yrmþum, Cri. 1676. [Parallelism with hreów suggests (?) a connexion between edergong and Goth. idreigón, idreiga.]

ed-freólsian. v. ge-edfreólsian.

ed-geong. Add:--Áríseð se Fénix of dæ-acute;ðe and bið edgung . . . á emb þúsend wintra hé hine forbærneþ and eft ediung úp áríseþ, E. S. viii. 479, 85-89.

ed-gifan. Dele: ed-gift. Add:--Hé bæd þ-bar; hé him geþingude wiþ Eádgife his bóca edgift requisivit ut pro eo me (Eádgifu) rogaret quatinus ei redderem libros terrarum suarum, Cht. Th. 202, 33. Cf. æ-acute;-gift.

ed-gild. Dele.

ed-gildan; p. de To requite, remunerate:--Hé edgylt remunerat, i. reditat, Scint. 162, 11.

ed-gildend, es; m. One who requites, remunerates:--Edgyldend remunerator, i. redonator, Scint. 127, 17.

ed-grówung. Add: [cf. N. E. D. ed-grow.]: ed-hirtan, -híwian. v. ge-edhirtan, -edhíwian.

ed-hwyrft. Substitute: I. return to a place:--Ús is áléfed edhwyrft tó þæ-acute;m écean lífe, Bl. H. 137, 14. Gesæ-acute;ligum edhwyrftum felici reditu, Wrt. Voc. ii. 148, 30. II. return, recovery from a condition:--Oftigen bið him torhtre gesihðe . . . þæt him bið sár in his móde . . . ne wéneð þæt him þæs edhwyrft cyme (he does not expect to recover from his blindness), Gn. Ex. 42. III. return to a condition:--Þá þæ-acute;r sóna wearð edhwyrft eorlum siððan inne fealh Grendles módor there was a return to the old state of things for the men after Grendel's mother had forced her way in, B. 1281.

edisc. Substitute: edisc, es; m. An enclosed pasture, a park:--Edisc, deórtuun broel, Wrt. Voc. ii. 102, 20. Broel, hortus cervorum deórtún vel edisc, 127, 23. Ad illum agellum qui dicitur Tatan edisc, C. D. iii. 383, 11. Greótan edesces lond, i. 273, 3. Wé his sceáp syndan, ðá hé on his edisce áfédde nos oves pascuae ejus, Ps. Th. 99, 3: 94, 7. Tó Wynburhe edisce, C. D. iii. 78, 34. Tó sundran edisce, v. 401, 33. Ad Griman edisc; ab Griman edisce, iii. 388, 7, 8. On brádan edisc, 30. Per hídes edisc, 407, 33. On fearnedisc, C. D. B. i. 519, 2. v. fearn-edisc. Cf. e(o)dor; ersc.

edisc-hen. Add:--Edischen (-hæn) ortigome(t)ra, Txts. 83, 1460. Edischenn cicius (ciaus?), Wrt. Voc. i. 281, 23. Edischen ciaus (cicius?), ii. 16, 22: coturnix, 22, 76.

edisc-weard. Add:--Ediscueard (-uard) broellarius, Txts. 45, 525. Ediscweard, Wrt. Voc. ii. 127, 24: 11, 64.

ed-læ-acute;can. Add:--Cild swíþran chores edlæ-acute;cean (repetant) þá ufran, Angl. xiii. 410, 645, 646. Edlæ-acute;cendum reciprocis, iteratis, Hpt. Gl. 460, 45: 462, 3: 470, 64: 516, 56. Edlæ-acute;htum reciprocis, iteratis, 484, 5. v. ge-edlæ-acute;can.

ed-læsian. v. ge-edlæsian, ed-lesende, -lesung.

ed-leán. Add:--Edleán recompensatio, Wrt. Voc. i. 47, 28. Wiðerriht vel edleán hostimentum, 22, 24. Sigeleán &l-bar; edleán palma, Hpt. Gl. 482, 5. Edleánes recompensationis, 432, 71. Efenhlyttan þæs écan edleánes, Hml. Th. i. 84, 20. Ne bideþ hé æt ús næ-acute;nig óþor edleán, Bl. H. 103, 21. On ðæ-acute;m diéglan edleánum in occulta retributione, Past. 105, 11. Edleán retributiones, Ps. Spl. 102, 2: Bl. Gl. [O. H. Ger. it-lón.]

ed-leánian. Add: [O. H. Ger. it-lónón retribuere.] v. ed-leæ-acute;nian in Dict., ge-edleánian.

ed-leániend, es; m. One who rewards, recompenses, remunerates:--Se ordfruma and edleániend þæs écan lífes auctor ac retributor vitae, Gr. D. 286, 6. Edleáni[ende] remuneratore, i. largitore, An. Ox. 2549. v. ge-edleániend.

ed-leánung. Add:--Edleánung compensatio, Wrt. Voc. i. 29, 2. Ed&dash-uncertain;leánunge compensationis, ii. 23, 40. On edleánunga in retribuendo Bl. Gl.

ed-lesende; adj. Reciprocal:--Edlæsendum reciproco, An. Ox. 1885. Sume noman synd diuidua, þá getácniað tódál mid edlesendre spræ-acute;ce, Ælfc. Gr. Z. 13, 13. v. ge-edlesende.

ed-lesendlic. Add:--Relatiuum, þæt ys edlesendlic (-læs-, v. l.), Ælfc. Gr. Z. 99, 1: 116, 16.

edlesendlíce; adv. Relatively:--Seó sáwul oððe þ-bar; líf synd ge&dash-uncertain;cwædene tó hyre sylfra, and þ-bar; gemynd oððe þ-bar; andgit beóð gecwædene tó sumum þinga edlesendlíce, Hml. S. 1, 119.

ed-lesung. Substitute: Relation:--Hwylc getácnað þreó ðingc . . . relationem, þæt is, edlesunge (-læs-, v. l.), Ælfc. Gr. Z. 116, 10. Edlesunge (-lys-, v. l.), 117, 5.

ed-mæ-acute;le, es; n. A season which recurs (?), festival:--Edmélu sacra orgia, Wrt. Voc. ii. 119, 69. [O. H. Ger. it-máli; f. festivitas; it-mál(i) solemnis, festus.]

edmæ-acute;l-tíd, e; f. A festival-time:--Æ-acute;lce geáre tó ðæ-acute;re edméltíde (cf. man his gemynd dó, 15), Cht. Th. 158, 21.

ed-niwan. l. -níwan, and add:--Edníwan identidem, An. Ox. 8, 292: 7, 332. God gescipð symle edníwan of þám æ-acute;rran þ-bar; hí ne áteorian ex primordialibus seminibus non incognitae oriuntur naturae, sed notae saepius, ne pereant, reformantur, Angl. vii. 10, 99. Ðæs landes bóc ðe Eádréd cyngc ednýwon gebócade, C. D. iii. 428, 2. v. edníwe; adv.

ed-níwe; adj. Add:--Se heofonlica mete him dæghwomlíce edníwe (or adv.?) of heofenum cóm, Hml. Th. ii. 196, 1: Ælfc. T. Grn. 5, 33. Ðeáh ðe eal middangeard sý fram Adames frymðe edniówe geworden, Sal. K. 150, 1. Tó geeácnienne heora ealdan synna mid edníwum synnum peccatis veteribus jungentes nova, Jud. 10, 6. [O. H. Ger. it-niuwi redivivus.] v. next word.

ed-níwe; adv. Add:--God gescypð æ-acute;lce geáre óðre edníwe (cf. Angl. vii. 10, 99 under edníwan) ðæs ylcan gecyndes, for ðan ðe ðá æ-acute;rran áteoriað, Hml. Th. ii. 206, 29. (This and Ph. 253 might be taken under ed-níwe; adj.) [Cf. O. H. Ger. it-niuwes denuo.]

ed-níwian. Add:--On dómes dæge úre Drihten edníwaþ ealle gesceafte, Shrn. 64, 24. Ongunnan hí þá heargas edníwian (-níwan, v. l.) þá þe æ-acute;r forlæ-acute;tene wæ-acute;ron coeperunt fana, quae derelicta erant, restaurare, Bd. 3, 30; Sch. 331, 15. [O. H. Ger. it-niuwón.]

ed-níwigend, es; m. A restorer, repairer, renewer:--God, scyppend and edníwigend (reparator) mennisces cynnes, Angl. xi. 115, 9.

ed-níwinga, -niówunga. Add:--Wé ðæ-acute;r eft edniówunga hæfdon micel gefeoht, Nar. 17, 21.

ed-níwung. Add:--Gerýnu mancynnes edníwunge, Hml. Th. i. 590, 1. In eftcynnes edníwung in regeneratione, Mt. L. 19, 28. Ðá edníwunge and ðá láre hí forsáwen, ðæ-acute;r hí æ-acute;r ne ongéten ðone hryre and ðá tóworpennesse aedificationis verba contemnerent, nisi prius ruinam suae destructionis invenissent, Past. 443, 16. v. ge-edníwung.

ed-rec. v. ed-roc.

ed-recan. Substitute: ed-reccan, eodorcan (q. v. in Dict.); pp. ed