This is page bt_d0758. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
758 -BEARDE -- BE-WILLAN
-bearde, -beardede. v. ge-b. beard-leás. Add : For buteo = a young man, cf. Du Cange, buteo = juvenis; and see glossary in Hpt. 31, 16, 446, probum buteonem gódne geongan. bearn. v. cild- (?), féster-, fóster-, steóp-, wúsc-b. bearn-eácnod pregnant :-- Heó wæs bearneácnod of ðám Hálgan Gáste, Nap. 8, bearo. v. ác-, ele-, ge- (?), ífig-b. -beát, v. ge-b. be-beódan. v. ofer-b. be-bod. v. níd-, tín-, wundor-b. be-brúoan; I. add :-- Gif þás lác ne beóð bebrocene þurh Bél, Shrn. 4, 5. be-búgan. Add :-- Heó ðá scearpnesse dysiglicra spræ-acute;ca ná bebeáh ne ne foreóde (non declinavit), Gr. D. 340, 17. be-byr(i)gung. Add :-- Þá lícþénunge his bebyrginge, Gr. D. 84, 5. be-byrignys. Add :-- Gangað tó deádra manna bebyrignesse, Verc. Först. 128, 8. be-ceorfan. Add : B. 1590: 2138. béc-ræ-acute;de, an; f. Reading of books :-- Heó inne heora leornunge and heora béc-ræ-acute;don beeódon illi intus lectioni uacabant, Bd. 4, 3; Sch. 354, 7 n, be-creópan. Add :-- Bebeád Alexander þæ-acute;m biscepe þ-bar; hé becrupe on þæs Amones anlícnesse, Ors. 3, 9; S. 126, 27. be-cuman. I 3. add :-- Ne lyst mé þæs; ac gyf hit mé æ-acute;fre on lust becymð, Solil. H. 36, 16. (4) add :-- Wé becumað tó þám andgite swá mycles gerýnes, Angl. viii. 302, 39. be-cweþan. v. on-, yfel-becweþende; un-becweden. bed a prayer :-- Hé fylgede þám hálgan were mid gemáglicum bedum (bénum, v. l.) þ-bar; him wæ-acute;re álýfed út tó farenne, Gr. D. 156, 2. bed[d]. I. add : v. feþer-, forliger-, morþor-, wíg-b. I a. of apparatus in or on which a body may be placed :-- Hé hine hét áþenian on írenum bedde and hine cwicne hirstan, Shrn. 116, 3. v. fer-b. III a. add : v. æsc-, aler-, holen-, læfer-, ros-b. bed-cláþ. Add :-- Preósta bedcláðas (lectualia), Chrd. 65, 15. -bedda. v. ge-b. bed-gerid. Substitute : The food in an ants' nest. -bedi(g)an. v. ge-b. be-diglian. I 1. add :-- Ic wille mé bedíhlian, Ap. Th. 9, 6. be-fealdian to roll up (intrans.) :-- Þonne befealdaþ þes heofon tógædere, Verc. Först. 117, 11. be-feón. Cf. ge-feón. be-fician. v. fician. be-fón. I. add : (1 a) with a non-material object :-- Of manegum myngungum wé beféngun (perstringimus) feáwa, Chrd. 8, 19. (1 f) to ensnare, entrap :-- Þá sendon hí tó him sume . . . þ-bar; hí beféngon (caperent) hine on his worde, Mk. 12, 13. v. fæ-acute;r-bifongen. be-foran. A. I 1 a. add :-- Beforum monnum, Past. 449, 9. B. II. add :-- Hí secgað beforan fela þinga, swá hit æfter ágæ-acute;ð. Gr. D. 296, 21. III. of rank :-- Swá micle swá se bið beforan ðe on ðæ-acute;m stóle sitt ðæ-acute;m óðrum ðe ðæ-acute;r ymb stondað, Past. 435, 27. beg. v. heorot-beg. be-gang. (3) add : superstitious or magical practice :-- Sé þe lufige þisses galdres begang, Hpt. 33, 73, 14. v. ymb-b. be-geáte. v. íþ-b. be-geómerian. Add :-- Sé þe . . . his gyltas begeómerað, Nap. 75. be-gilpan. v. gilpan; I 7. be-gímen[n]. Add :-- Dádbóte begýmenum poenitentiae obseruationibus, Chrd. 106, 31. be-gíming. Add :-- On begímingum (obseruationibus) þínum mé ic begá, Ps. Rdr. 76, 13. be-gitan; (I a) add : (α) to get a wife :-- Þæs cyninges sáwle þe hí begæt, Lch. iii. 422, 15 : Gen. 1130. (β) to get into one's keeping, bring home :-- Begyte hé þá báde hám, Ll. Th. i. 354, 7. (γ) where the object is non-material :-- Freóndscipe begitan, An. 480. (5) add :-- Hié begéton feówertig bearna, Sat. 474. (6) where the subject is not personal, of strong, painful agencies :-- Fram þæ-acute;re costunge þe him becwóm, sáres and yfeles Þe hí begeat vexati sunt a tribulatione dolorum et dolore, Ps. Th. 106, 38 : 118, 28 : Kl. 41 : Gen. 2567 : B. 1068. Mec wráðe begeat fromsíð freán, Kl. 32. Hine wíg begeat, B. 2872. Mec bigeat nearo nihtwaco, Seef. 6. Begeáte, B. 2130. be-glídan. Add: [O. L. Ger. be-glídan labi.] be-gríwan. Cf. for-gríwan. be-gyldan. Add :-- In gegerelan bigyldum (deaurato), Ps. Srt. 44, 10. be-hát. v. feoh-b. be-healdan. V. add : V a. to restrain :-- Þá geonglingas beón fæstlíce behealdene mid steórum (iugibus disciplinis constringuntur), Chrd. 54, 21. be-héflic. v. héfli. be-héfedness. v. níd-b. be-héfness. v. níd-b. be-helian. v. un-beheiod. be-hípan. v. be-hýpan in Dict. be-hwirfan; IV. add : to barter :-- Hí ná ne behwyrfon þá reáf þe hí ágifan sceolon uestes quas reddere debent, non commutent, Chrd. 48, 23. be-hwilfan. Add :-- Eal middangeard mid gestreónum þe heofon behwylfeð (behweolfeð, Sal. K. p. 86, 3), Verc. Först. 76, 8. [O. Sax. bi-hwelþ-bar;ian.] be-insiglan to seal :-- Beinsiglede (signata) on goldhordum, Ps. Rdr. 290, 34. be-irnan. II 2. add :-- Þú an þ-bar; druncen beyrnst in ebrietate incurris, Chrd. 74, 30. Hé ne beam (georn, v. l.) on synne, Gr. D. 22, 28. Godes yrre on tó beyrnanne Dei iram incurrere, Chrd. 109, 28. be-lecgan. Add: to cover with material :-- Sé þe mé (a book) frætewum belegde, Nap. 35, 18. belg. v. herþ-, smiþ-b. belgan. v. for-, in-b. be-limp. Add :-- Búton of belimpe (forte) þæslic dæ-acute;dbót gegearwod sý, Chrd. 109, 26. be-limpan. v. ge-b. be-lípan. v. lípan. belle. Add :-- Hangigende bellan teón, Tech. ii. 118, 18. Bellan ringan, 20. be-lócian to behold :-- Belócað beheald intende, Ps. Rdr. 44, 5. be-lúcan. v. in-b. be-manoian. The original Latin is: Si uideris brachia tua truncata. ben[n]. v. feorh-b. béna. v. fær-, friþ-b. bend. v. cyne-, ge-, hose-, leoþu-, orþanc-b. béne. v. eáþ-b. be-norþan. v. ge-mæ-acute;re; I 1 a α. bénsian. v. ge-b. beódan; I 1. add : (1 a) to summon :-- Hí budon him tó gemóte, Hml. S. 18, 195. II 1. add : (1 a) with infin. :-- Hí him budon drincan wíndrenc, Hml. Th. ii. 254, 16. v. fore-, in-, mis-b. beódendlic. v. for-b. beód-gereord a meal, feast :-- Hé symlede æt his beódgereordum þ-bar; ic (the soul) wæs oft swíðe neáh ofðylmed, Nap. 50, 20. beó-læ-acute;s. v. læ-acute;s. beón. (2) add : (e) with adv., expressing motion :-- Beón hí on ofeste útweard cum festinatione egrediantur foras, Chrd. 21, 28; 33. (3) add :-- Hí gesáwon Thesali of hiora horsum beón feohtende wið hié, Ors. 1, 9; S. 42, 33. v. ge-b. beonot bent, coarse grass, in local names, C. D. vi. 258. beór. Add :-- Ofgeót mid strangan beóre oþþe mid strangum ealað, Lch. ii. 314, 14. beorc-ragu birch-lichen, Lch. ii. 266, 14. beorg. v. gemæ-acute;r-, gemót-, heáfod-, hearm-, mearc-, meox-, sealh-b. beorgan. v. burgan in Dict. -beorglic, -lice, -ness. v. ge-b. beorg-steal. v. borg-steall. beorht. v. fræ-acute;-, freá-b. Beorht-Dene the Danes, B. 427: 609. beorhtian. v. ge-b. beorhtnes. Add :-- Beorh(t)nyssa fulgura, Ps. L. 96, 4. Beortnyssum splendoribus, 109, 3. v. ge-b. beorhtnian. Add :-- Bertna ðú sune ðínne þ-bar;te sune ðín ðec geberhtna (berehtnað, R.), Jn. L. 17, 1. beótian. Add :-- Biátadae, Mt. R. 9, 30. bera. Add :-- On beran del, C. D. v. 86, 20. -bera. v. wróht-bera. beran. Add :-- Fótlástas beran to bend one's footsteps, take one's way, B. 846. v. corn-, den-, fiþer-, líg-, stán-, un-berende; disc-, feþer-, leóht-, tapor-, wiépen-berend; deád-, eft-, in-, mis-boren. -berbed. v. ge-b. bere (?), berig (?); gen. ber(i)ges; pl. berig; n. A berry :-- Hé ofslóh heora berig (byrig, Ps. Spl. 77, 52) occidit moros eorum, Ps. Rdr. 77, 47. [Goth. basi : O. H. Ger. beri.] bere-croft. v. croft. berendlic. v. cwealm-, cwild-, wól-b. berendlíce. v. for-b. -berendnes. v. tó-berennes. berie. v. ele-, eorþ-, wéde-b. bersta. v. wiþer-b. berstan. v. ge-b. be-sceáwod. Add :-- Sý hé snotor and wel besceáwod on his dæ-acute;dum . . . Sý hé á foregleáw and wel besceáwod on his gebodum prudenter agat. . . In ipsis imperiis suis prouidus et consideratus, R. Ben. 121, 2-15. Seó besceáwode geornfulnyss gemetegað ealle þá missenlicnyssa þises lífes, Nap. 75, 19. be-scúfan; I. add :-- An hryre besceofen precipitio deuolutus, Chrd. 74, 24. be-seón; II 2. add :-- Hine ofer eaxle besihð se déma tó þám forwyrhtum, Wlfst. 256, 8. III. add :-- Þá ðing þe gé beseóð and betst on gelýfað ea quae uera et optima credebatis, Bd. 1, 25; Sch. 55, 6. III a. to observe, look at :-- Beseóþ gé hine, þonne hé . . . gá, Bd. 2, 2; Sch. 117, 11. beseóndlic. v. un-b. be-smítan. v. un-besmiten. be-smitenness. In I. 2 after colludio add: Colludium, turpis ludus, Corp. Gl. H. 35, 643. v. flæ-acute;sc-b. be-sprengan. Add : to bespatter :-- þ-bar; on þám fúhtan wege ne beón heora fét besprengde ne plantas humidior uia spargat, Chrd. 64, 36. be-swápan; I. add :-- Ic Heróde in hyge bisweóp þ-bar; hé Ióhannes bibeád heáfde beheáwan, Jul. 294. be-swícan. III. add :-- Gif wé þurh deófles searocræftas wurðað æt þám sáwlum beswicene (frustratis animabus insidiis antiqui hostis), Chrd. 88, 12. V. add :-- Ðurh gítsunge wearð beswicen Sawl . . . Ahab yfele wearð beswicen for Naboðes wínearde, Hex. 54, 6-11. béta. v. dæ-acute;d-, fýr-b. be-tæ-acute;can; I a. add :-- Mæssepreóst sceal betæ-acute;can brýdguman and brýde be lagum sponsus ac sponsa a sacerdote legibus sponsentur, Chrd. 81, 9. bétan; I 1. add :-- Ðyrelne kylle bétan, Past. 469, 11. II a. add :-- Béte man be cyninges munde, þ-bar; is, mid v. pundum, Ll. Th. i. 340, 28. v. dæ-acute;d-, full-b. ; un-béted. be-tellan; I a 1. add :-- Bútan hé hine mid gesceáde betelle nisi ad excusandum rationabiliter, Chrd. 85, 14. bétendness. v. ge-b. betera. ¶ (2). Add : Prov. K. 41. v. ge-betron. bétere. v. dæ-acute;d-b. beterung. v. ge-b. beþettan (?) to foment [:-- Beþete þ-bar; heáfod mid, Lch. iii. 90, 15.] be-togenness = on-tygness, q. v. bétung. v. ge-b. be-tweoh. A. I 1 a. add :-- Betwuh hondum intra (tenentis) manus, Past. 241, 12. II. add :-- Hé betweoh gebedum (betwih gebedes word, v. l. inter uerba orationis) his líf geendode, Bd. 3, 12; Sch. 245, 15. B. II 2. add : See preceding passage. be-tweohs; II 2. add :-- Betwux twám tídum, Ap. Th. 10, 25. betwyxsendan. v. Angl. xiii. 373, 104. be-týnan. III. add : to shut out from receiving :-- Hé betýneð þá eágan fram gesyhðe and þá eáran fram gehýrnesse, Verc. Först. 90, 5. (c) to shut a book :-- Swilce man áne bóc betíne, Verc. Först. 117, 11. be-wealcan to involve :-- Bútan hé gehicge þ-bar; hé óþre mid him bewealce nisi alias secum conetur inuoluere, Chrd. 74, 33. be-wélan (v. wól) to infect, pollute :-- Bewoeledu (infecta) wæs eorðe on blódum hira. Ps. Vos. 105, 38. [Perhaps the v. l. Gr. D. 118, 6, and Wrt. Voc. ii. 133, 22, given under be-willan, should be taken here.] be-weorpan; I. add :-- Druncennys bewyrpð (deicit) þá sáwla an synne, Chrd. 74, 17. be-werung. Add: The Latin word translated in the last two passages is tutamentum. be-willan. v. un-bewilled.