This is page bt_d0370. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
370 GE-MENGED -- GE-MÉTAN
ýþum, Bt. 6; F. 14, 25. Wæs on blóde brim weallende, ýða geswing eal gemenged, B. 848 : 1593. (2) the object non-material :-- Ðæs cyninges ríce ge foreweard ge forðgang swá monigum styrenessum wiðerweardra þinga ýðiað and gemengde syndon, þ-bar; þ-bar; mon nú gyt gewitan ne mæg, hwæt be þissum man wrítan mæg. Bd. 5, 23; Sch. 689, 2. VI. to mix up, fail to distinguish, confound, confuse :-- Ne gemengende (con-fundentes) hádas ne edwiste tótwæ-acute;mende, Ath. Crd. 4. Ðæt gimencged (mixta) aron alle, and in Marc moniga Lucas and éc Matheies, Mt. p. 3, 7. VII. to infect with moral evil :-- Swá hyra aldor dyde máne gemenged, Dan. 184. Synfulle beóð máne gemengde, El. 1296. B. intrans. To mix, be mixed, unite to :-- Ðætte sió mennisce ólicung for nánum freóndscipe ðæ-acute;rtó ne gemenge (-mencge, v. l.) ut nihil se ei humanitatis admisceat in hoc, Past. 78, 9. þ-bar; gecynd nyle næ-acute;fre nán-wuht wiþerweardes læ-acute;tan gemengan, for þám heora æ-acute;gþer onscunað óþer agit cujusque rei natura quad proprium est, nec contrariarum rerum miscetur effectibus, et ultro, quae sunt adversa, depellit, Bt. 16, 3; F. 54' 36- ge-menged. Add: (1) mixed, composite, not simple :-- Lyft is gemenged . . . nis þæt nán wundor, þæt hió sié wearm and ceald, Met. 20, 79. (2) in which distinction is not made :-- Gemenged promiscuum, An. Ox. 3854. Sum cyn is gecweden epicena, þæt is on Léden promiscua and on Englisc gemenged hic corvus ðes hremn swá hwíeðer swá hit byð swá hé, swá heó, Ælfc. Gr. Z. 19, II. v. blód-gemenged. ge-mengedlic ; adj. Mixed together :-- Gemengetlic (gimengidlic&e-hook;, Ep. , gimaengidlicæ, Erf. permixtum. Perhaps permixtim should be read, and the English words would then be adverbs) permixtum, Txts. 85, 1542. ge-mengedlíce ; adv. Confusedly. See preceding word. ge-mengednys. Add :-- Nis ná gerunnen tógædere seó godcundnys and seó menniscnys, ac seó godcundnys is ymbscrýd mid þæ-acute;re mennisc-nysse, swá þæt þæ-acute;r nys náðor gemencgednys ne tódál, Hml. Th. ii. 8, 7. ge-mengness. Take here the instances given under ge-mengednys, and add: sexual intercourse, copulation, v. ge-mengan ; IV a :-- Hié gewemmað ðone áliéfedan gesinscipe mid ðæ-acute;re unliéfedan gemengnesse in ipso conjugio jura transcendunt, Past. 397, 14. Gif bróðor mid bréðer hæ-acute;me þurh his líchaman gemengnysse (per copulationem corporis), Ll. Th. ii. 230, 10. v. wyrt-gemengness. ge-mengung. For ' mixtura, Cot. 35" substitute :-- Gemengiunge (gimaengiungiae, Ep. , gemengiungae, Erf. ) confusione, Txts. 53, 522. Gemengunge, Wrt. Voc. ii. 14, 68. ge-menigfealdan. v. ge-manigfildan. ge-meode glosses dignatus :-- Ðú híów líchoman genioman gemeode (gemeodemad? v. ge-medemian; but see next word) ðú wére tu formam corporis adsumere dignatus es, Ps. Srt. ii. p. 202, 38. ge-meodniss. Add :-- Ymb gemeodnissum (-meodomnissum? v. medumness; but see preceding word) Rómánisca de dignitalibiis Romanorum. ge-merce. v. ge-mirce. ge-merian; p. ed To purify :-- Man nime áne cuppan gemeredes huniges and healfe cuppan clæ-acute;nes gemyltes spices, Lch. iii. 76, 4. Wring þurh cláð on gemered hunig, 12, 16. Cf. á-merian. ge-met. Add: I. measure, measurement, determination of amount :-- Be þæs scriftes dihte and be his sylfes gemete gebyreð þ-bar; ðá nýdþeówan hláferdum wyrcan, Ll. Th. ii. 314, 3. II. size or quantity determined by measurement, dimensions :-- God is bútan gemete, for ðý ðe hé is æ-acute;ghwæ-acute;r. Hé is bútan getele . . . Hé is bútan hefe . . . Hé ealle gesceafta gelógode on ðám ðrím ðingum, þæt is, on gemete, and on getele, and on hefe, Hml. Th. i. 286, 10-15 : ii. 586, 32. Gehíwad tó þám gemete (ad mensuram) hyre heáfdes, Bd. 4, 19; Sch. 451, 20. Æ-acute;lc wæs on twégra sestra gemete capientes singuli metretas binas, Jn. 2, 6. Ptolomeus wrát ealles þises middangeardes gemet on ánre béc, Bt. 18, l ; F. 62, 7. II a. fig. :-- On gimett ældes gifylnisse in mensuram aetatis plenitudinis, Rtl. 83, 17. II b. (good, short) measure :-- Gód gemet (mensuram) hig syllað on eówerne bearm ; þám sylfan gemete þe gé metað eów byð gemeten, Lk. 6, 38. III. a measure, an instrument for measuring :-- False gewihta and wóge gemeta, Ll. Th. i. 310, 13. (1) a vessel :-- Éghuælc án wæs tuisestre gemet, Jn. L. 2, 6 margin. (2) a line :-- Ne beó æ-acute;nig metegyrd lengre þonne óðer, ac be þæs scriftes gemete ealle gescyfte, and æ-acute;lc gemet on his scriftscíre and æghwylc gewihte beó be his dihte gescyft swíþe rihte, Ll. Th. ii. 314, 5-8. IV. a system or standard of measuring :-- Gange án gemet and án gewihte swilce man on Lundenbyrig and on Wintanceastre healde, Ll. Th. i. 270, 1. V. a rule, pattern :-- Gemetum normulis (cf. normulis, i. regulis bysnum, An. Ox. 180 (gloss to Ald. 4, 29), Wrt. Voc. ii. 62, 9. VI. what is meet or adequate, due amount or degree :-- Gif him þegniað mæged and mæcgas mid gemete (fitly, adequately) ryhte, fédað hine fægre, Rä. 51, 7. Þé gemete (cf. un-gemet; II a) monige þeówiað, Gú. 472. Gif þú ðæt gemet habban wille and ðá nýdþearfe witan wille si quod naturae satis est replere indigentiam velis, Bt. 14, I ; F. 42, 5. Hwæt magon wé dón, gyf þú nást þæt gemet? Þú sceoldest witan hwænne þé genóh þúhte, Solil. H. 15, 8. [Perhaps here might be taken the passages given at gemet; adj.] VII. measure as opposed to excess, extent not to be exceeded, limit. (1) of space :-- Merestreáma gemeotu, An. 454. (2) of amount :-- Þý weorðeð on foldan swá fela fira cynnes; ne sý þæs magutimbres gemet ofer eorþan, gif hí ne wanige sé þæs woruld teóde, Gn. Ex. 33. (3) of degree :-- Hé hæfde eádmódnysse ofer mennisc gemett, Hml. S. 31, 46. Gýtsung gemet nát auaritia modum ignorat, Scint. 99, 5. Seó gítsung ne cann gemet avartiae nihil satis est, Bt. 26, 2; F. 94, 6. Þú woldest gemetigan mýnne wóp, and ic ongyte nán gemet mýnra yrmða modum vis habere lacrymas meas, cum miseriae meae modum non videam, Solil. H. 48, 23. ¶ in prepositional phrases :-- þæs ne wéndon æ-acute;r witan Scyldinga þæt hit á mid gemete (by fair means ? using only natural strength) manna ánig tóbrecan meahte, nymðe líges fæðm swulge, B. 779. Hwelc frenm is ðé þ-bar; þæt þú wilnige þissa gesæ-acute;lþa ofer gemet (beyond measure), Bt. 14, l ; F. 42, 9. Gif þú ofer gemet (to excess) itst, 14. Hé wæs ofer eall gemett stearc, Chr. 1086; P. 219, 23. VII a. measure in Biblical phrases :-- Ne sylþ God þone gást be gemete (tó gemet ad mensuram, L. ), Jn. 3, 34. Gé gefyllaþ gemet (-mett, L. ) fædera eówra, Mt. R. 23, 32. VII b. in reference to speech that is regulated by measure, metre :-- Metra, ðæt is on Englisc gemetu. Ðá gemetu gebyriað tó Lédenum leóðcræfte, Ælfc. Gr. Z. 295, 18. VIII. measure, amount of something granted :-- Ánum éghuoelc sald is gefe æfter gimett giselenisse Crístes unicuique data est gratia secundum mensuram donationis Christi, Rtl. 83, l. IX. a person s gemet, what is suited to his condition, capacity or power, a person's post or place :-- Drihten his ðæ-acute;m hálgum sægde, þ-bar; heora gemet næ-acute;re, þ-bar; hié þ-bar; wiston, hwonne hé ðisse worlde ende gesettan wolde (non est vestrum nosse tempora, Acts I. 7), Bl. H. 119, 8. Næs his gemet, P hé hine costode it was not for him to tempt him, 29, 34. Mfn gemet is, þ-bar; , , . , 187, 17. Æ-acute;ghwylces mennisces monnes gemet is, þ-bar; . . . , 163, 35 : 205, 23. Má þonne æ-acute;niges monnes gemet sý, þ-bar; hié áríman mæge more than is within any man's power to count, 63, I. Máran þinges þonne æ-acute;nges mannes gemet wæ-acute;re hér on eorðan, þ-bar; hit witan mihte, 117, 21. Nis mín gemet swilcum cilde tó onfónne, Hml. A. 132, 520. Lufian wé úrne Sceppend æfter úrum gemete, Bl. H. 5, 35: 73, 28. Ofer mín gemet, An. 1482. X. manner, way, wise, mode; modus :-- On wunderlicum gemete, wíse mirum in modum, An. Ox. 1252 : Lch. i. 90, 25. Þýs gemete hoc modo, Bd. 5, 12 ; Sch. 615, ii. On þí gemete swilc man næ-acute;ddran fleó, Hml. S. 23 b, 318: Bl. H. 123, 24. Tó hwylcum gemete, 5, 7- Gecýþe ús hwylce gemete þú cóme, 141, 20. Nánum gemete nullo modo, Gr. D. 155, 30. Ealle gemette omnimodo, 256, 24. Mid suman gemete, wísan quodammodo, An. Ox. 1230 Tó suman gemete, 1076. On manegum gemetum geneósað God manna sáwla ; hwíltídum mid láre, hwílon mid wundrum, Hml. Th. i. 410, 26. Oþrum gemetum. Bl. H. 209, 13. Wundorlicum gemetum mirum in modum, Bd. 4, 19; Sch. 449, 4. ge-met; adj. Perhaps in the passages given here gemet is a noun used predicatively. v. ge-met; VI. ge-metan. Add: I. to measure, determine size, quantity, . fee. :-- Þé is behéfe þing, árwurða cleric, þ-bar; þú gemete on getæl, Angl. viii. 303, 26. Of mínum ágenum góde ágifan þá teóðunga . . . swá man rihtost mage oþþe gemetan, oþþe getellan, oþþe áwegan, Ll. Th. i. 194, 8. I a. with dimensions as object :-- Beó þæ-acute;r gemeten nygon fét, Ll. Th. i. 226, 12. II. to apportion by measure :-- Gemet þ-bar;te metende gié biðon eft gemeten iúh bið, Lk. L. 6, 38. (Goth, ga-mitan: O. H. Ger. ge-mazzon.) ge-metan to paint, l. ge-métan , and add :-- Gemét (gemýt, Hpt. Gl. 525, 3) picta (vestis), An. Ox. 5236. Þonne man on brede hine beón gemétne gesihð when a man in a dream sees himself painted on a board, Lch. iii. 206, 18. Gemétum tepedum tapetibus pictis, Kent. Gl. 200. ge-métan. Add: A. to meet. I. trans. (1) to meet with, come upon or across, fall in with :-- -Ðá eóde hé furþor, oþ hé gemétte ðá graman gydena, Bt. 35, 6; F. 168, 24. Se here ætbærst. . . and gemæ-acute;tte se here ðá scipu of Eást-Englum, Chr. 992; P. 127, 17. P-hí hámweard wæ-acute;ron , . . , þá gemétton hí sciphere wícinga, 885 ; P. 79, 22. (2) to meet that which is moving in an opposite direction :-- Hig grimme windas gemétað and þá wreccan geswencað, Angl. viii. 324, 14. Hiene gemétte án mon, þá hé fór from þæ-acute;re byrig, Ors. 6, 31; S. 286, 14. (2 a) with acc. and in/in. :-- Þá gemétte hé mycele fyrde cuman úp of sæ-acute;, 982 ; P. 124, 25. (3) to meet, encounter an enemy :-- Fauius gemétte Galba cyning Fabius regi Arvernorum occurrit, Ors. 5, 6 ; S. 228, 2. Ridon .ii. eorlas úp. Þá gemétte hié Æþelwulf on Englafelda and him þæ-acute;r wiþ gefeaht. Chr. 871 ; P. 70, 12. Se here wolde faran on hergaþ . . . þá gemétton þá men hié of Hereforda, 918 ; P. 98, 17. Sóna swá hí cómon on Stúre múðan gemæ-acute;tton hí .xvi. scipa wícinga, 885 ; P. 79, 19. (3 a) with reflex, pron. used reciprocally :-- Næs long tó þon þæt þá áglæ-acute;cean hý eft gemétton, B. 2592. (3 b) to encounter hostility, opposition, & c. , meet attack :-- Hí sæ-acute;don þ-bar; hí næ-acute;fre wyrsan handplegan on Angelcynne ne gemétton þonne Ulfcytel him tó bróhte, Chr. 1004; P. 136, note I. (4) to come into association with; with reflex, pron. used