This is page bt_d0186. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
186 ELE-GREÓFA--ELN
full smirinise alabastrum ungenti, Lk. L. 7, 37. [O. H. Ger. oli-faz alabastrum.] ele-greófa, an; m. An oil-pot (v. greófa); or fibrous material saturated with oil (?) (cf. O. H. Ger. grinbo v. pfanna frixorium, cremium vel siccamina lignorum: Ger. griebe fibrous remains of lard, &c. after being fried):--Elegreóuena naptarum (the passage is: incendia naptarum fomite succensa: cf. heordena, tyrwena naptarum, An. Ox. 1649. The glosser may have thought of the fire as fed by oil from cans, or by tow soaked in oil), An. Ox. 7, 87: 8, 99. ele-horn, es; n. A horn for oil:--Elehorn lecitho, Wrt. Voc. ii. 51, 43. elehtre. Add: electre, elot(h)r:--Elotr, elothr electrum, Txts. 59, 735. Elehtre, Wrt. Voc. i. 31, 5. Electre, 79, 10: An. Ox. 56, 382. Elehtre maliterre, Wrt. Voc. i. 67, 68: maura, ii. 58, 30. ele-lænde. Add: v. el-lende: ele-land. Add: v. el-land: ele-leáf(?):--Eleleáfes stelan, Lch. ii. 272, 23. Heleleáfes moran, Lch. iii. 18, 26. ele-leást, e; f. Lack of oil:--For eleleáste, Gr. D. 44, 21. ele-lendisc. Add:--On stówe elelendiscre in loco peregrinationis, Ps. L. 118, 54. Elelendisc extorrem, Hpt. Gl. 412, 74. Elendisc, An. Ox. 275. Æielendiscne, 11, 21. [Kumeð þes helendisse Mon . . . Mon elelendis he is icleped for he is of unkuþe þode, O. E. Hml. i. 81, 32.] ele-sealf. Add:--Þæ-acute;re getreówan elesealfe nardi pistici, Wrt. Voc. ii. 86, 41. Elesealfe ambrosia, 2, 34: nardo, 74, 67: 60, 54: Hpt. Gl. 405, 48. eleþ. Substitute: eleþ. l. éþel. ele-tredde, an; f. An oil-press, press in which olives are crushed:--Wæ-acute;ron feáwa eleberian . . . hét hé þá gegaderian and dón on eletreddan (in praelo), Gr. D. 50, 29. Of þæ-acute;re eletreddan (ex prelo) næ-acute;nige gemete æ-acute;nig dæ-acute;l eles út eóde, 251, 2. ele-treów. Add:--Ne ætýwde æ-acute;nig wæstm on þám eletreówum fructus in oleis nullus appareret, Gr. D. 50, 11. Treówcynn eletreówum gelíce arbores similes oliuae, Nar. 36, 31. ele-twíg. l. -twig, and add:--Eletwiges oleastri, Wrt. Voc. ii. 64, 7. elfetu. v. ilfette: elh, elha. v. eolh. el-hygd. Substitute: Alienation of mind, ecstasy, and add:--Se engcel his mód gegráp and gelæ-acute;dde in ellhygd búton him sylfum angelus ejus mentem in ecstasim rapuit extra se, Gr. D. 108, 4. Élíg. Add:--On ðæ-acute;m londe þe wé nemnað æt Élíe, Shrn. 94, 27. Élíg-mynster the monastery of Ely:--Heó wearð gehádod tó abbadissan on Élígmynstre, Hml. S. 20, 38. ell, es; m. (v. u.) The letter l:--Uelim on ánum elle . . . uellem on twám ellum, Ælfc. Gr. Z. 200, 5, 6. el-land. Add: [Til eillandes þir þam drou, C. M. 2189.] v. ele-land: ellarn. l. ellaern, and see ellen: elle others. v. el: elle elder&dash-uncertain;tree. v. ellen. ellen strength. Add:--In elne in agonia, Wrt. Voc. ii. 46, 48. Hé áweóx in gástlicum elne in spirituali zelo excreverat, Gr. D. 205, 19. Swá hwæt swá wé tó góde dóþ on elne gástlices mægenes, Bl. H. 29, 9. Swá hwylc swá on elne oþ his ende wunað qui perseveraverit usque in finem, 171, 25. Bæd ic þá fyrde þ-bar; hié hæfdon gód ellen þára þinga þe ús on becwómon orabam Macedones ne aduersis casibus cederent, Nar. 14, 22. Ic syngode þurh ásolcennysse þá þá mé gód ne lyste dón ne nán ellen niman tó æ-acute;nigum godan weorce did not apply myself zealously to any good work, Angl. xi. 113, 45. [v. N. E. D. elne.] ellen elder-tree. Add: ellern (-aern), elle:--Ellaen, ellae, ellaern sambucus, Txts. 94, 893. Elle sambuca, 109, 1131. Ellen sambucus, Wrt. Voc. i. 285, 67: actis vel sambucus, 69, 31. Elnes rind, Lch. ii. 230, 14. In tó gryddeles elrene, of gryddeles elrene in tó ðára smalan ác, C. D. B. i. 117, 27. Usque ad ellerne, C. D. iii. 447, 31. Tó ðám ellene, v. 226, 14. On ðæt ellen; of ðám ellenne, iii. 85, 8. On ðæt æ-acute;nlýpe ellyn; ðonne of ðan ellynne, v. 398, 28. Petram recte contra le ellarne, iii. 393, 5. Þá gemearr þe man drífð . . . on ellenum and eác on óðrum mislicum treówum (for the elder as a sacred tree see Grmm. D. M. p. 651 (trans.)), Ll. Th. ii. 248, 5. [For ellen in place-names v. ellen-beorh (ellern-, elle-, elles-), -crundel, -cumb, -ford (elle-), -wyl, -worþig, C. D. vi. 284.] ellen-asce, an; f. Elder-ash:--Wyrc him leáge of ellenahsan, Lch, ii. 338, 25. ellen-campian. Substitute for quotations:--Ellencampedon agonizarunt, Wrt. Voc. ii. 3, 5. ellen-dæ-acute;d. Add: [O. Sax. ellean-dád.] el-lende; adj. Dele last two quotations, and add:--Afiniculum ellende a finibus procul, Txts. 39, 99. [O. Sax. eli-lendi: O. H. Ger. el(i)-lenti peregrinus, exul.] el-lende, es; n. Foreign parts:--Oþþe on ellende (ælþeóde, v. l.) oððe on heora ágenre gecýþþe, Bt. 27, 3; F. 98, 34. On ellende apud exteras nationes, 27, 4; F. 100, 10. In ellende &l-bar; in elðióde gefoerde peregre profectus est, Mt. R. 21, 33. On ellende færende peregre proficiscens, 25, 14. [O. Sax. eli-lendi: O. H. Ger. el(i)-lenti trans&dash-uncertain;migratio, exilium.] ellenga. v. eallunga. ellen-gráfa, an; m. An elder-grove:--On ellengráfan; fram ellengráfan, C. D. B. ii. 469, 27. ellen-hete, es; m. Jealousy:--Ic ondette . . . ellenhete and níð, Angl. xi. 98, 26. ellen-læ-acute;ca. For 'pugil . . . Cot. 15' substitute:--Ellenlæ-acute;ca (-e, MS.) agonteta ( = agonotheta), Wrt. Voc. i. 284, 38. Ellenlæ-acute;ca agontea, ii. 8, 11. Cf. ellen-campian. ellen-leás. Add: [Herrsummnesse iss unstrang wiþþutenn meocnesse, meocnesse iss ellennlæs wiþþutenn herrsummnesse, Orm. 10908.] ellen-lic; adj. Courageous, valiant:--Ellenlic gewinn, Hml. S. 23 b, 2. ellen-róf. Add: [O. Sax. ellean-róf.] ellen-stybb, -stubb, es; m. An elder-stump:--Æt þæne ellenstyb; of ðám stybb, C. D. iii. 24, 3. On ðone ellenstyb, 437, 19. Ellenstub, 10, 17: 25, 21. Of ðá(m) ellenstubbe on ðane óðerne ellenstubbe, vi. 102, 25. Usque le ellerne stubbe, iii. 407, 25. On þá ellenstybbas; þonne of þám ellenstybban, C. D. B. iii. 396, 30. ellen-tán, es; m. An elder-twig:--Ellentánas and áctánas, Lch. ii. 322, 19. ellen-treów, es; n. An elder-tree:--Tunc in uiam publicam usque sambucum quam uocitant ellentreów, C. D. iii. 379, 15. ellen-wód; adj. Add:--Andig, ellenwód zelotypus, An. Ox. 364. ellen-wódian. Add:--Emulari, i. imitari, vel ellenwódian, Wrt. Voc. ii. 143, 43. ellen-wyrttruma, an; m. A root of elder:--Ellenwyrttruman rind, Lch. ii. 270, 3. el-leoht, es; n. The incorrect use (elision f) of l:--Elleohtes lauta&dash-uncertain;cismi ( = labdacismi; cf. laudacismi ðæ-acute;re uncyste, Wrt. Voc. ii. 88, 33), An. Ox. 5471. Cf. em-leoht. ellern. v. ellen. elles. Add: I. with indef. or interrog. pronouns, or indeterminate numeral words:--Búton hit mid úrum hláforde sý, oððon elles hwylc þe máran Godes ege habbe, Wlfst. 269, 12. Gif him sylfum ælles hwæt sæ-acute;le . . . elles hwæt, C. D. i. 311, 12, 13. Mid elles hwám gerénod, Bt. 14, 3; F. 46, 14. Hwæt is elles ðiós gewítendlice sibb búton swelce hit sié sum swæð ðæ-acute;re écean sibbe?, Past. 351, 24. For hwám wæs elles . . . búton for ðæ-acute;m ðe . . ., 389, 32. Elles æ-acute;lc óþer þing bútan þysum sý gehealden reliqua omnia impleantur, R. Ben. 34, 13, Ne gehýrde næ-acute;nig man on his múþe óht elles nefne Crístes lof, Bl. H. 223, 36. Wæs se bigleofa gemétt and nán ðing elles, Hml. Th. i. 76, 19. Hé elles nán þincg ne cwæ-acute;ð, Hml. S. 23 b, 616. Nán mann ne mihte ðencan embe náht elles bútan . . ., Chr. 995; P. 130, 10. Eall þæt manncynnes elles wæs, eall hit ádranc, Wlfst. 10, 13. I a. referring to a substantive with pronominal &c. adj. (cf. I):--Hwylc beren mæ-acute;nde hé elles búton heofona ríce?, Bl. H. 39, 27. Þ-bar; man æ-acute;lc beboden fæsten healde, sí hit Ymbrenfæsten, sí hit Lengctenfæsten, sí hit elles óðer fæsten, Ll. Th. i. 368, 22. Elles óðre fæstena healde man, 308, 18. Hwæþer þys sý Ephesa byrig þe elles æ-acute;nig óþer, Hml. S. 23, 743. Hit wæs elles feáwum mannum cúð, Chr. 1043; P. 164, 3. II. with pronominal adverbs. (1) local:--Wæs eorðstyrung on Deórbý and elles gehwæ-acute;r . . . and eác þ-bar; wilde fýr on Deórbýscíre micel yfel dyde and gehwæ-acute;r elles, Chr. 1049; P. 167, 25, 27. Elles hwider aliorsum, Wrt. Voc. ii. 3, 25. Áwhyder oþþe elles hwyder usquam aut aliorsum, An. Ox. 7, 376. Elles hwanune aliunde, Scint. 33, 2: R. Ben. I. 70, 1. (2) of manner:--Elcra, elles hú secus, i. aliter, An. Ox. 3202. Hit ne sý þ-bar; se láreów þe him tela tæ-acute;ce him sylf elles hú dó, Ll. Th. ii. 418, 4. III. otherwise, differently:--Elles aliter, An. Ox. 1380: ceterum, 5183. Ne gespræc hé ná þý þe hé hit wolde forðbringan, ac elles beótigende non proferendo, sed minando, Gr. D. 152, 16. Búton þú elles wylle sin aliter tibi videtur, Num. 11, 15. Gif hé elles déð, Hml. Th. i. 266, 14: Hml. S. 27, 73. Gehwá dyde swá, and elles ne dorston, 23, 30. Saul elles ne meahte his wambe geclæ-acute;nsigan, búton hé tó feltúne eóde, Past. 197, 23. Ne gedafenað þ-bar; hé elles dó, búton swá hé on axan licge, Bl. H. 227, 14. Oððe mid rihte oððe elles, Chr. 1085; P. 217: Ll. Th. i. 236, 4. III a. elsewhere:--Elles aliorsum, An. Ox. 2, 252. IV. else, under other conditions:--Ne mæg ðæt scip nó stille gestondan, búton hit ankor gehæbbe, oððe mon mid róðrum ongeán tió; elles hit gelent mid ðý streáme, Past. 445, 13. V. else, as an alternative:--Wæs his seó æþeleste ræst on his hæ-acute;ran oþþe elles on nacodre eorðan, Bl. H. 227, 11. v. el; adj.; elcor. ellm. Dele, and see ellen: ellor. Add: [O. Sax. ellior.] elm. Add:--Elm ulmus, Wrt. Voc. ii. 124, 4. Genim elmes rind, Lch. ii. 52, 9. Elmes drænc a drink made with elm rind, 66, 25. Cf. Elmleáh as a place name, C. D. iv. 70, 3, 13. elm-boga. v. eln-boga: elmestlic. v. ælmes-lic. Elmed-sæ-acute;te (-an); pl. The inhabitants of Elmet, the ancient British Loidis, an independent district in Yorkshire:--Elmedsæ-acute;tan (Elmet-, Elmeth- in Latin MSS.) landes is syx hund hýda, C. D. B. i. 414, 17. Cf. In monasterio . . . quod est in silua Elmete, Bd. 2, 14. eln. Add:--Eln ulna, Wrt. Voc. i. 283, 10. Cubitum fæðm betwux