This is page bt_b1184. Please don't edit above this dashed line. Thank you! -----------------------------------------------------------------------------
1184 WÉGAN -- WEL.
wæ-acute;gan, 13; Zup. 84, 2. Man sett ða synne and ða sáwle on ða wæ-acute;ge, and hý man wegeþ, swá man déð gold wið penegas, Wulfst. 240, 2. Weh on wæ-acute;ge, Lchdm. i. 374, 15. (1 a) fig. :-- Teóðige on Godes ést eal ðæt hé áge, and wege hine sylfne swá hine oftost to onhagige, L. Pen. 15; Th. ii. 282, 23. Wegendre tódáles &l-bar; gescádes ápinsunge discretionis lance librantisj (ponderantis), Hpt. Gl. 447, 71. (2) to be equal to a certain weight :-- Æ-acute;lc án hagelstán wegeþ fíf pund, Wulfst. 228, 7. Se sester sceal wegan twá pund, Lchdm. iii. 92, 14. B. intrans. To move: -- Ymb hine wæ-acute;gon wígend unforhte, Cd. Th. 189, 5; Exod. 180. Frætwed wæ-acute;gun (-m, MS. ) wic[g] ofer wongum, Exon. Th. 353, 2; Reim. 6. [Heo we&yogh;e (beore, 2nd MS. ) on heore honde feouwer sweord, Laym. 24471. To teche an beore to we&yogh;e boþe scheld and spere, O. and N. 1022. Chepinge þe me shule meten oðer weien, O. E. Homl. ii. 213, 34. To weien swuðer his sunne þen he þurfte. Weien hit to lutel is ase vuel, A. R. 336, 22. Goth. ga-wigan to shake : O. L. Ger. wegan to weigh : O. Frs. wega, weia to move, weigh : O. H. Ger. wegan movere, vibrare, nutare, librare, trutinare, ponderare, pensare: Icel. vega to move, carry, weigh.] v. á-, æt-, be-, for-, ge-, tó-wegan; sweord-, wan-wegende; un-wegen. wegan to delude, wegan to bend. v. wæ-acute;gan, ge-wégan. weg-bráde, -bræ-acute;de, an ; f. Way-bread (v. E. D. S. Pub. Plant Names) :-- Wegbráde, uuegbrádae, uegbrádae arnaglossa, Txts. 43, 213. Uuegbráde plantago, uuaegbrádae plantago vel septenerbia, 87, 1601. Wegbræ-acute;de, Wrt. Voc. ii. 68, 21. Wegbráde arnaglosse, i. 67, 10. Wegbræ-acute;de, 286, 22 : ii. 8, 37, 48 : Lchdm. i. 80, 8 (cf. title, 4, 14 wegbræ-acute;d (-bráde, -bræ-acute;de, v. ll. ). Wegbráde plantago, Wrt. Voc. i. 68, 40. Wegbræ-acute;de, 79, 32 : cinoglossa vel plantago vel lapatium, 30, 50. Ðú wegbráde, wyrta módor, Lchdm. iii. 32, 5. Wegbræ-acute;dan seáw, i. 80, 12. Wegbræ-acute;dan sæ-acute;d, 82, 6. Of ðære rúwan wegbræ-acute;dan, ii. 106, 13. Genim ða rúwan wegbræ-acute;dan nioþowearde, 292, 10. Ða sméþan weg&dash-uncertain;bræ-acute;dan, 350, 7. [O. H. Ger. wege-breita centinodia, plantago.] wége. v. wæ-acute;ge. weg-farende ; adj. (ptcpl.) Wayfaring :-- Sum wegfarende (-férende, v. l.) man férde wið ðone feld; ðá wearð his hors gesicclod, Homl. Skt. ii. 26, 204. Seó nædre ligeþ on ðam wege, and wyle ða wegfarendan mid hire tóðum slítan, Wulfst. 192, 23. [Icel. veg-farandi.] v. following words. weg-férend, es; m. A wayfarer, a traveller :-- Se nacoda wegférend vacuus viator, Bt. 14, 3; Fox 46, 29. Stunt wegférend stultus viator, Scint. 187, 6. Wíferend viator, Kent. Gl. 137. v. next word. weg-férende; adj. (ptcpl.) Wayfaring; used subst. a wayfarer, traveller. I. travelling, on a journey :-- Gif ðú wæ-acute;re wegférende, and ðú becóme on þeófsceole, Bt. 14, 3; Fox 46, 25. Se wegférenda man, se ðe nimð ðone sméðan weg, ðe hine mislæ-acute;t, Homl. Th. i. 164, 7. Ánes wegférendes mannes nýten gehæ-acute;led wæs jumentum cujusdam viantis curatum est, Bd. 3, 9; S. 533, 3. Wé sind hér swilce wegférende menn, Homl. Th. i. 248, 15. Se ríca and se ðearfa sind wegférende on ðisse worulde, 254, 28. I a. used substantively :-- Swá swá wegférende þyrstende sicut uiator siciens, Scint. 225, 10. Wíférend, Kent. Gl. 137. Wegférende ðæt sæ-acute;d fortræ-acute;don, Homl. Th. ii. 90, 45. Se ðe æ-acute;nig ðissa dó . . . , búton wegférende; ða móton for neóde mete ferian, L. N. P. L. 56; Th. ii. 298, 25. Nyhtlíc leóht wegférendum (viantibus), Hymn. Surt. 6, 14. II. going a way, passing by :-- Hí gehýddon sumne wegférendne angariauerunt praetereuntem quempiam. Mk. Skt. 15, 21. Ða wegférendan (praetereuntes) hyne bysmeredon, Mt. Kmbl. 27, 39. [Sein Iulianes in, þet weiuerinde men &yogh;eorne secheð. A. R. 350, 16. Þe pilgrimes, and oþre wayuerinde men, Ayenb. 39, 3.] v. preceding words. weg-fór, e ; f. A wayfaring, going away :-- On wegfóre in provectione ( = profectione?), Wrt. Voc. ii. 46, 29. weg-gedál, es; n. A place where a road divides :-- Weggedál difortum, Txts. 57, 672 : compitum, Wrt. Voc. i. 53, 60. weg-gelæ-acute;te, an ; f. : -gelæ-acute;te, es; n. (v. ge-læ-acute;te) A place where roads meet :-- Weggelæ-acute;te compitalia, Hpt. Gl. 515, 27. Æt ðære wegegelæ-acute;ton, Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 29. Wegelæ-acute;ton trivium, Wrt. Voc. i. 53, 58. Weggelæ-acute;ta compita, 37, 45. weg-gesíþa , an; m. A companion or attendant on the road: -- Wæg&dash-uncertain;gesíðan satellites, Hpt. Gl. 426, 68. wégi. v. wæ-acute;ge. weg-leás; adj. I. without a road, impassable :-- Ungefére vel wegleás pæð invium, Wrt. Voc. i. 53, 61. Weglæ-acute;sa beara aviaria, secreta nemora, 39, . II. fig. out of the way, erroneous, unreasonable :-- Welise ( = wílése? cf. wig =weg, and wí-férend = weg-férend, both in the same glossary) devium, Kent. Gl. 432. Gedwelde mid wegleásum errore devio, Hymn. Surt. 24, 13. [Cf. Icel. vega&dash-uncertain;lauss out of the way, lost in the woods.] weg-leást, e; f. Want of road :-- Dwelian hé dyde hig on wegleáste and ná on wege errare fecit eos in invio et non in via, Ps. Spl. 106, 40. v. next word. weg-lísu (?); f. Want of road :-- Welise ( = wílésu?) devium, Kent. Gl. 432. [Cf. Icel. vega-leysi want of roads.] v. preceding words. weg-nest, es; n. Food for a journey :-- Wearð uncer wegnyst áfúlod, Shrn. 42, 4. Him siþþan sý wegnestes getíðad, and swá mid wegneste hám cyrren, R. Ben. 103, 21. Ðá genámon wit twégen buccan, and wit hig ácwealdon, and gehióldan hiora flæ-acute;sc unc tó wægnyste, Shrn. 41, 30: 36, 31. ¶ the word is used of the sacrament administered to the dying :-- Gif se man on his ýtemestan dæge gyrneþ Cristes líchaman tó underfónne, ne wyrne him man ná, . . . ðæt bið his wegnyst (viaticum), and æ-acute;lces ðæra manna ðe tó Godes ríce becymð, L. Ecg. P. i. 10; Th. ii. 176, 20. Heó onféng wægnyste ðære hálgan gemæ-acute;nsumnysse. Bd. 4, 23; S. 595, 27. Hé bútan hæ-acute;lo wegnyste of worulde gewát, 5, 14; S. 634, 33. Hé wæs hine trymmende mid ðý heofonlícum wægneste, 4, 24; S. 599, 2. [O. H. Ger. wega-nest (-nist) cibaria, viaticum: Icel. veg-nest.] weg-reáf, es; n. Booty taken on the high road, robbery done on a road :-- Gif wegreáf sí gedón, .vi. scillingum gebéte. Gif man ðone man ofslæhð, .xx. scillingum gebéte, L. Ethb. 19, 20; Th. i. 8, 1-2. Ðeówæs wegreáf sé . iii. scillingas, 89; Th. i. 24, 16. Cf. wæl-reáf. weg-twislung, e ; f. The forking of a road :-- Wegtwislung (spelt -twiflung) diverticulum, Wrt. Voc. i. 55, 6. wegures, Wrt. Voc. i. 35, 47. v. wíg-gár. wei lá wei. v. weg lá. wel, well. I. adv. Well, () with verbs, (a) marking the success or excellence of the action of the verb :-- Ðæt hié heora fulwihthádas wel gehealdan, Blickl. Homl. 109, 26. Wel hearpan stirgan, Exon. Th. 42, 6; Cri. 668. Swíþe wel ðú mín hæfst geholpen, Bt. 41, 4 ; Fox 250, 18. (a 1) well, prosperously :-- Se man wæs wel dónde on eallum þingum erat vir in cunctis prospere agens, Gen. 39, 2. (b) marking the rightness, fitness, etc. of an action :-- His nama wæs gereht ' Godes strengo. ' Wel ðæt wæs gecweden, for ðon ðe se hæfde mægen ofer ealle gesceafta, Blickl. Homl. 9, 14. Wel ðú sprecst bona res est, quam vis facere, Deut. 1. 14. Wel ðú cwæ-acute;de bene dixisti, Lk. Skt. 20, 39. Há him wel (woel, Lind.) andswarode, Mk. Skt. 12, 28. Hí nalæs wel dydan non observaverunt pactum, Ps. Th. 77, 57: 118, 126. Welan áh in wuldre se nú wel þenceþ, Exon. Th. 452, 12 ; Dóm. 119. Suíðe wel Dryhten ðreáde Iudéas, Past. 21; Swt. 151, 19. (c) marking kindness or goodness :-- Gyf gé wel dóð ðam ðe eów wel dóð, Lk. Skt. 6, 33. Tó Gode ðe mé wel dyde ad Dominum qui benefecit mihi, Ps. Th. 56, 2. Gié magon him woel dóe (wel dóa, Rush.) potestis illis bene facere. Mk. Skt. Lind. 14, 7. Wese ðín mildheortn is well ofer ús, Ps. Ben. 32, 18. (d) marking degree, well, much, thoroughly, freely: -- Gecnua wel, Lchdm. ii. 322, 26. Læ-acute;t gestandan wel let it stand a good while, 326, 19. Syle him ðás ylcan wyrte wel drincan on wætere, i. 148, 19. Se cyng him eác wel feoh sealde. Chr. 894 ; Erl. 91, 32. Dó wel sealtes on, Lchdm. ii. 322, 17. Ðé ðissa woruldsæ-acute;lða tó wel ne lyste, Bt. 7, 3 ; Fox 22, 24. Ungemetes wel randwigan restan lyste, Beo. Th. 3589; B. 1792. Ðæt hié welena tó wel ne trúwodon, Blickl. Homl. 185, 14. Eal swá wel behófaþ ðæt heáfod ðæra óðera lima, swá swá ða lima behófiaþ ðæs heáfdes, Homl. Th. i. 274, 7. (e) marking favourable condition, absence of hindrance :-- Hé his wel geweald áhte on ðæm scræfe, Past. 3; Swt. 37, 5. Eálá gif hé wolde, ðæt hé wel meahte ðæt unriht him eáðe forbiódan, Met. 9, 53. Hié wel meahton libban on ðam lande, gif hié wolden láre Godes fremman, Cd. Th. 49, 3 ; Gen. 786. (f) marking fitness of circumstance, well, properly :-- Hý mihton wel habban wíf on ðam dagum, L. Ælfc. C. 7; Th. ii. 346, 7. (f 1) with verbs that denote fitness :-- Wel ðæt gerás, ðæt heó wæ-acute;re eádmód . . . Wel ðæt eác gedafenaþ, ðæt hé tó eorþan ástige, Blickl. Homl. 13, 16-19. Hine man byrigde, swá him wel gebyrede, ful wurðlíce, Chr. 1036; Erl. 165, 34. (g) marking happy, pleasant, agreeable condition :-- Lif ádreógan wel to pass life pleasantly, Coll. Monast. Th. 28, 31. Ðæt mé wel sig for ðé ut bene mihi sit propter te, Gen. 12, 13: Num. 11, 18 : Exon. Th. 66, 32 ; Cri. 1080. Ne bið ðæ-acute;r æ-acute;ngum gódum gnorn ætýwed, ne næ-acute;ngum yflum wel, 96, 20; Cri. 1577. Ðám bið well, ðe ðara blissa brúcan móton, Andr. Kmbl. 1770 ; An. 887. Is ðæt lá well euge, euge, Ps. Th. 39. 18. Wel lá wel is úrum módum euge, euge animae nostrae, 34, 33. Ðé wel weorðeþ on wynburgum bene tibi erit, 127, 2. (g 1) exclamatory, without a verb expressed :-- Wel hym ðæs geweorkes, Hy. 2, II. Wel ðam, ðe ðonne ne áwácaþ, Wulfst. 89, 19 : 124, 8. Wel ðære heorde, ðe gefolgaþ ðam hyrde, L. C. S. 85; Th. i. 424, 12. (2) with adjectives, well, vfry, quite, thoroughly :-- Strange cyningas and wel cristene, Bd. 4, 2 ; S. 565, 31 : Wulfst. 29, 6 : 39, 15 : 127, 2. Glæsfæt wel micel, Lchdm. ii. 252, 8. On wíne wel scearpum, 180, 16: Ps. Th. 67, 15, 16 : 104, 37. Dagas wel manige, Blickl. Homl. 217, 15 : 225, 10. Wyrta swíþe wel clæ-acute;ne, Lchdm. ii. 336, 5. (3) with numerals :-- Hé ðær Þurhwunode wel twá geár he stopped there quite two years, Homl. Skt. i. 15, 37. Ic gesett hæbibe wel feówertig lárspella, Ælfc. T. Grn. 13, 45: (4) with adverbs, very, quite: -- Wæs be eástan ðære ceastre wel néh erat prope ipsam civitatem ad orientem ecclesia, Bd. I. 26; S. 487, 42. Wé wel neáh stódan ðám bearwum, Nar. 28, 31 : Guthl. 12 ; Gdwin. 58, 19. Wel wíde passim, ubique, Hpt. Gl. 512, 18. II. interjection, well, ah :-- Wel lá heu, Germ. 388, Hé cwæð mid wópe; wel lá, Basilius, gif ðú sylf noldest, næ-acute;re ðú git forðfaran. Homl. Skt. i. 3, 627. Wel lá, mín Drihten, hwæt ic hér nú l reówlíce hæbbe